Torremolinos er kendt af de fleste. Det var her charter turismen startede i de
gode 60´ere. Mange af vores kunder har besøgt byen gennem årene
og har fuldt den udvikling byen har gennemgået. Meget er sket siden 60´erne,
både hvad angår hoteller, promenade, centrum, turismen og byens størrelse.
Byen har fundet tilbage til sin oprindelige charme.
Torremolinos tager
sit udspring fra marinaen i Benalmadena, hvorfra der er knap 4 kilometers promenade
til Bajondillo stranden og selve centrum af Torremolinos. Promenaden er dejlig bred
og flad. Mens man slentrer ned af promenaden, kommer man forbi hyggelige cafeer, små
spanske restauranter med tapas og frisk fisk. Særlig området ved La Carihuela
er kendt for mange fiskerestauranter og ikke mindst hyggelige gader med masser af
små butikker. Hele vejen langs promenaden kan man nyde de smukke omgivelser
og ikke mindst havet og den smukke sandstrand. Torremolinos centrum af byen ligger
hævet over havet med en skøn udsigt. Vejen fra promenaden til centrum
foregår via stejle gader eller trapper. Centrum summer af liv fra turister og
spaniere. Her er smalle gader, torve, bodegaer, spisesteder samt masser af muligheder
for shopping. På Plaza de la Nogalera finder man toget, en nem og billig
måde at komme omkring på. Er man meget dårligt gående, skal
man være opmærksom på det meget kuperede terræn. Særligt
området mellem promenaden og centrum af byen er kuperet.
Mange
vælger Torremolinos, grundet togforbindelsen til de andre badebyer og storbyen
Malaga. Vi vil da også anbefale en togtur til
Malaga. Toget kører
helt til centrum. I Malaga finder man smuk arkitektur, historiske bygninger, Picasso
museet, masser af skønne restauranter, barer og butikker.
Står
man og mangler lidt nyt i klædeskabet eller er man blot på udkig efter
nogle gode kup, kan vi anbefale outletbyen Plaza Mayor, der ligger ca. 5 km fra Torremolinos
centrum. Toget kører direkte til outlet byen.
Torremolinos
Pez Espada

Cervantes

Sol Principe

Hotel SMY

Fenix

Sol Don Pablo

Melia Costa del Sol

Sol don Pedro

Roc Lago Rojo

Aguamarina

Apt. Bajondillo

Puente Real

Roc Flamingo

Sol Timor

La Barracuda

Royal Al-Andalus

Buensol
