Til en langtidsrejse, er Malta en fantastisk destination. Hos Hjerting Rejser tilbyder vi skønne hoteller og vejleder gerne når der skal vælges det helt rigtige hotel og område. Der kan rejses til Malta året rundt. Vejret minder meget om det vi kender fra Costa del Sol & Costa Blanca. I foråret får man udover skønt vejr også nogle fantastiske priser på langtidsrejser.
Øgruppen Malta er beliggende midt i Middelhavet syd for Sicilien og øst for Tunesien. Øgruppen består af øerne Malta, Gozo, Comino samt 4 ubeboede øer. Malteserne nedstammer fra arabere, italienere og englændere. Der tales maltesisk, engelsk og italiensk. Malta fik selvstændighed fra Storbritannien i 1964, efter at have været underlagt briterne i 174 år. Malta har ca. 500.000 indbyggere fordelt på en ø, som er ca. halvt så stor som Bornholm. Hovedstaden på Malta er Valletta.
Malta har fantastisk meget at byde på. Historien går langt tilbage og øen rummer store levn fra fortiden. Der er derfor masser af muligheder, for at udforske gamle fortællinger og legender. Malta har en helt enestående natur med de mange klipper og det flotte azurblå Middelhav. Afstandene på øen er små og havet er altid indenfor kort afstand. Øen er kendt for sin frodighed med de mange palmer, appelsintræer, citrontræer og akacier. Flotte og livsglade farver er endnu en af de ting, der kendetegner Malta. Farverne er turkise, røde, gule og mange flere og ses bl.a. på deres fiskerbåde kaldet luzzu.