Rejs til Malta i 7 eller 14 nætter. Malta er en helt fantastisk og unik lille ø, som har et dejligt klima året rundt. I vintermånederne kan man komme super billigt til Malta og vejret er stadig dejligt mildt.
Øgruppen Malta er beliggende midt i Middelhavet syd for Sicilien og øst for Tunesien. Øgruppen består af øerne Malta, Gozo, Comino samt 4 ubeboede øer. Malteserne nedstammer fra arabere, italienere og englændere. Der tales Maltesisk, Engelsk og Italiensk. Malta fik selvstændighed fra Storbritannien i 1964 efter at have været underlagt briterne i 174 år. Malta har godt 400.000 indbyggere fordelt på en ø, som er ca. halv så stor som Bornholm. Hovedstaden på Malta er Valletta med omkring 100.000 indbyggere.
Malta har fantastisk meget at byde på. Historien går langt tilbage og øen rummer store levn fra fortiden. Der er derfor masser af muligheder for at udforske gamle fortællinger og legender. Malta har en helt enestående natur med de mange klipper og det flotte azurblå Middelhav. Afstandene på øen er små og havet er altid indenfor kort afstand. Øen er kendt for sin frodighed med de mange palmer, appelsintræer, citrontræer og akacier. Flotte og livsglade farver er endnu en af de ting der kendetegner Malta. Farverne er turkise, røde, gule og mange flere og ses bl.a. på deres fiskerbåde kaldet luzzu.
Et lille udpluk af Udflugtsmål på Malta:
* Øtur til naboøen Gozo (færgeforbindelse)
* Ggantijia-templerne
* Ghar Dalam-grotten
* Cominotto´s blå lagune
* Hagar Qim-templet (største fritstående enkeltsten i verden)
* Middelalderbyen Mdina