Tilpasser rejsen til dig
Tæt kontakt til vores kunder
Altid indenfor rækkevidde
Om os
Hjerting Rejser er et lille rejsebureau med store rejser. Vi brænder for at give vores kunder en oplevelse for livet. En oplevelse som svarer til vores kunders forventninger og drømme. Størstedelen af vores rejser går til Spanien. Langtidsrejser er det der fylder mest, men vi laver også masser af ugerejser. Vores singlerejser 60+ er et kæmpe hit og derfor kommer der flere og flere rejser af denne slags.
Hjerting Rejser tilbyder mere end Spanien.
Med Hjerting Rejser kan man også rejse til Madeira, Malta, Portugal og Grækenland. Hos Hjerting Rejser er vi hele tiden på udkig efter nye rejsemål og vi rejser verden rundt, for at finde inspiration.
Rejsebureauet Hjerting Rejser åbnede i Hjerting ved Esbjerg – deraf navnet. Vi er senere rykket til Fyn. Vi fik tilbage i 2016 nyt stort og flot kontor i Nyborg, beliggende direkte på det smukke torv og med udsigt til Nyborg slot. Efterfølgende er vi rykket ind i gågaden i Nyborg og holder nu til i Kongegade 24 st. t.v i meget smukke lokaler.
Nogle spørger os, hvorfor man skal købe en rejse af Hjerting Rejser? Vi mener, man skal handle hos Hjerting Rejser, fordi vi kender vores rejsemål rigtig godt. Vi har et tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere i udlandet og vi besøger ofte vores destinationer og de hoteller vi benytter. For os er Hjerting Rejser ikke “bare” en forretning det er også en livsstil og den stor interesse. Vi elsker, at rejse, at snakke om rejser og sælge rejser.
Hjerting Rejser et lille rejsebureau. Det skaber en tæt relation til vores kunder. Det giver en tryghed for vores kunder, at de hos Hjerting Rejser altid kan få fat i den person, rejsen er købt hos. Vi har rigtigt mange faste kunder, der kender os og føler stor tryghed i, at handle med den samme, hver gang de skal rejse.
Hos Hjerting Rejser bruger vi gerne tid på at sammensætte rejsen til den enkelte kunde. Har man ønsker til særlige rejsedage, anderledes rejselængde og specielle flytider, så er det alt sammen noget vi hos Hjerting Rejser gerne finder. Dialogen er vigtig for os i Hjerting Rejser. Jo mere vi ved om vores kunder, jo bedre en oplevelse kan vi give dem. Fortæl os hvad du søger og vi finder det til dig. På den måde kan vores hjemmeside bruges som en guide og inspiration. Herefter kan rejsen tilpasses, så den passer til den enkelte kunde.
Vi bliver ind imellem spurgt om, hvad vi gør hos Hjerting Rejser, når der opstår en nødsituation, eftersom vi ikke har et kontor på vores destination eller en stor stab af guider. Hertil kan vi fortælle, at vores tætte samarbejde med vores samarbejdspartnere, gør vores netværk stærkt. Vi har efterhånden stået med flere store opgaver som flyselskabers konkurs, vulkanudbrud på Island og hele corona problematikken.
Hos Hjerting Rejser har vi løst situationerne stille og roligt, så alle er kommet hjem eller er blevet kompenseret som de skal. Uanset hvilken problemstilling vores kunder skulle opleve på deres rejse, så kan man altid få fat i Hjerting Rejser. Alle rejsende får udleveret vores nødtelefon nr., hvor Hjerting Rejser kan kontaktes 24 timer i døgnet. På den måde er vi altid indenfor rækkevidde.
Er man så uheldig, at man rammes af sygdom under sit ophold, kontaktes Hjerting Rejser og vi vil guide kunden. Er der i særlige nødsituationer brug for en dansk guide, vil vi naturligvis være behjælpelige med dette.
Hos Hjerting Rejser lever vi af faste og glade kunder. Vi gør en stor indsats for, at gøre alle tilfreds.
Vi brænder for, at give en god oplevelse
Læs om vores bedste tips og oplevelser på vores rejsemål
Se skønne billeder fra vores rejsemål
Se med på Instagram, og se nogle af de skønne billeder vi tager, når vi besøger vores rejsemål.