Langtidsrejse til Fuerteventura
Fuerteventura er den næststørste af De Kanariske Øer og en populær destination, når vi snakker langtidsrejse om vinteren. Øen er beliggende i det kanariske øhav i Atlanterhavet. Hovedstaden på øen er Puerto del Rosario.
Øen er med sine 1.660 kvadratkilometer – 3 x så stor som Bornholm og ca 5 x mindre end Sjælland og betegnes af mange som det smukkeste badeparadis i hele Europa. Dette grundet kombinationen af forudsiglig solskin, vidtstrakte sandstrande og et hav i blå og turkis nuancer der danner en forunderlig kontrast til øens nøgne røde “skelet”.
Langtidsferie i Fuerteventura
Fuerteventura er det ideelle rejsemål for alle med trang til at dykke ned under vandoverfladen og udforske en havbund fyldt med sprækker, stenrev, huler, tunneller og klippeformationer. Det milde klima, klitterne og strandene, den fantastiske naturrigdom og de moderne hotelfaciliteter gør Fuerteventura til et privilegeret og spændende rejsemål.
En god måde at udforske øen på er at følge nogle af de mange vandrestier, som gennemskærer øen på kryds og tværs og fører frem til enestående naturområder som Tindaya-bjerget og Betancuria-parken, der er øens største naturområde. Fuerteventura er øen for de aktive, de strandglade og dem der ikke har noget imod lidt vind i håret.
Fuerteventuras lufthavn ligger fem kilometer fra Puerto del Rosario. Ligeledes er der regelmæssige færgeafgange fra havnen i Puerto del Rosario til andre øer.