Mange tak for service og vejledning

 Mange tak for service og vejledning
Sidste år fra 28. september var vi på langtidsferie til Torremolinos hvor vi boede på Cervantes.
Vi havde selv valgt hotellet. Det ligger centralt i byen og er for så vidt udmærket. Hvor det er let at komme op i byen til busser og tog, med disse er det let at komme rundt.
Vi købte et togkort for 10€ med det kunne vi rejse alt det vi ønskede, ligesom vi købte et buskort og satte et beløb ind på det flere gange, det betød at billetprisen næsten kun var det halve.
Fra Torremolinos kører der flere busselskaber, det er ikke alle man vil godkende i billetkontoret, det opdagede vi da vi ville til Estepona med et andet busselskab
Det er dejlige værelser og flot tagterrasse samt hyggelig underholdning ligesom personalet er flinke og hjælpsomme.
I restauranten er der et lækkert morgenbuffet, hvorimod aftenmenuen kan være lidt ensformigt men det der var smagte godt og vi fandt altid noget at spise.
Det er kun anden gang vi rejser med Hjerting rejser, vi er meget tilfredse med den service vi fik forud for bestillingen.
Vi håber at vi igen i 2023 kan tage på en langtidsferie med Hjerting rejser selv om vi er årgang 1936 og 1942 ”vi rejser så længe vi lever, vi lever så længe vi rejser”
Med mange hilsner og tak til Hjerting Rejser
Dorit og Jørgen Lodberg