Singlerejse 60+ Fuengirola – Bo i Fuengirola med let adgang til promenaden, stranden, restauranter og toget, på Hotel Fuengirola Park***+
Der er inkluderet 3 udflugter med dansk guide:
1. Gåtur i lokalområdet – Her får i indblik i det område hotellet ligger i. Der vil være gode fif og mulighed for, at spørge ind til området, toget, bussen, spisesteder, oplevelser m.m.
2. Reservatauro Ronda inkl. tapas + Setenil de las Bodegas – Vi kører imod Ronda og lidt udenfor Ronda, der stopper vi ved Reservatauro Ronda. Dette er et enestående sted og stykke natur. Naturen er beskyttet af UNESCO og stedet opbygget af en kendt tyrefægter Rafael Tejada. Vi kommer rundt og ser den flotte natur, oplever dyrelivet og får indblik i opdræt af tyre og Andalusiske heste samt kendskab til traditioner omkring tyrefægtning. Efterfølgende får vi tapas og sætter kursen mod Setenil de las Bodegas. I Setenil de las Bodegas vil guiden vise jer centrum og fortælle om denne helt unikke by, der har klippe som tag over gaderne. Inden vi sætter kursen mod hotellet, vil der være lidt tid på egen hånd.
3. Besøg på citrus farm inkl. Paella og drikkevarer – I Pizarra besøger vi Juanito´s citrusfarm. Her får vi historien om appelsiner, citroner, grapefrugter – ja, citrustræer generelt samt en lang række andre frugttræer. Turen er meget lærerig og underholdende, da man altid får en god historie med hjem. Man mærker desuden den store passion stedet har, for naturen og naturens frugt. Vi får naturligvis også lov til, at smage på nogle af de ting, der findes på denne skønne finca. Efter rundturen og lidt smagsprøver, så er vi ved at være sultne. Vi vil få serveret en skøn Paella inkl. drikkevarer.
Hotel Fuengirola Park***+ – ligger kun 200 meter fra Las Gaviotas stranden i Fuengirola. Hotellet deler sin reception og restaurant sammen med søsterhotellet Hotel Cendrillón. Hotel Fuengirola Park byder på gode faciliteter og vores kunder er særligt glade for hotellets indendørs swimmingpool. Hotellet byder ofte på aftenunderholdning, så der er god mulighed for lidt socialt liv. Togstationen ligger 5 minutters gang fra hotellet, hvilket giver fantastiske muligheder, for at opleve de andre kystbyer samt storbyen Malaga. Ønsker man at nyde solen på hotellet, så har Monarque Fuengirola en fantastisk hyggelig have, hvor der er god plads til at sole sig.
Opholdet på Hotel Fuengirola Park er i dobbelt værelse til 1 person. Man får derfor god plads og værelset er indrettet med aircondition, tv, telefon, safetybox (mod betaling), minibar og badeværelse med hårtørrer. Værelset har også møbleret terrasse samt gratis wifi.
Faciliteter: 24 timers reception, elevator, restauranter, bar, poolbar, swimmingpool, indendørs swimmingpool (hotellets opvarmet pool – gratis adgang) og tv-rum. Der er mulighed for billard, tennis, bordtennis og dart. Der er desuden minimarked og frisør på hotellet. På hele hotellet er der gratis wifi.
Ved 21 nætter – ligger udflugterne i de første 14 nætter.
OBS: Guiden er KUN tilstede på udflugterne – Opstår der problemer under opholdet, så kan Hjerting Rejser altid kontaktes.