Pestana Village Garden

Pestana Village Garden er et charmerende hotel beliggende i Funchal, på den smukke ø Madeira. Hotellet ligger i rolige omgivelser, omgivet af en skøn og frodig have, der skaber en afslappende og fredfyldt atmosfære. Hotellets beliggenhed er helt fantastisk, for man kan nyde udsigten over vandet fra deres velholdte have. Pestana Village Garden ligger kun 15 min. gang fra Funchal centrum, hvilket gør det til det perfekte sted at bo, hvis man ønsker at udforske byen og alle dens spændende seværdigheder såsom skønne bygningsværker, charmerende gader, grøntmarked, museer m.m.. I nærheden af Pestana Village Garden ligger der også en række barer og restauranter, hvilket gør det nemt at nyde de lokale lækre retter samt kolde forfriskninger. Hvis man ønsker at udforske øen yderligere, er der også offentligt transport tæt på hotellet, hvilket gør det nemt at komme rundt. Pestana Village Garden tilbyder et væld af faciliteter og aktiviteter som kan nydes under opholdet. Hotellet har en stor udendørs swimmingpool, omgivet af liggestole og parasoller, hvor gæsterne kan slappe af og nyde solen.

Værelser: Pestana Village Garden består af 6 etager med 92 lejligheder. Opholdet foregår i deres classic 1 værelses lejligheder (classic studio village) som er møbleret og designet i en hyggelig og komfortabel stil, der har en skøn hjemlig atmosfære. Lejligheden er ca. 30 m2 med soveplads, sovesofa, tv, safetybox, køkkenniche samt badeværelse med hårtørrer. Du kan nyde en dejlig udsigt udover den velholdte have fra den tilhørende balkon. Der er gratis wifi i lejligheden.

Faciliteter: 24-timers reception, restauranter, pool bar, swimmingpools (heraf 1 indendørs opvarmet swimmingpool), fitness og læseværelse. Der er herudover mulighed for sauna, jacuzzi, tyrkisk bad, massage & behandlinger, udlejning af bil samt parkering. Der er gratis wifi på hele hotellet.

OBS: Hund tilladt op til 15 kg mod et ekstra gebyr på 25.- euro pr. nat, hvilket betales direkte til hotellet.