Hotel Tarik er noget helt særligt og meget sjældent set ved Costa del Sol og særligt i Torremolinos. Hotel Tarik er nemlig et lille hotel, der samtidigt har en fantastisk beliggenhed direkte ud til Playamar stranden. Hotel Tarik er ikke blot et lille hotel, men også et super charmerende hotel. Stilen er typisk Andalusisk med kakler på vægge, hvide vægge, klassiske træmøbler og en super charmerende lille have med en lille pool. Når man bor på Hotel Tarik, så er man hurtigt ude på promenaden, hvor der ligger mange skønne restauranter, hvor man f.eks. kan nyde sin frokost i solen. Vil man op i Torremolinos centrum, så kan man gå 10 min. langs promenaden til Calle del Peligro – der er en hyggelig lille butiksgade og for enden af denne, der finder man elevatoren op til byen (mod betaling – ca. 50 cent). En super nem måde, at komme op til centrum, hvis man vil undgå det mere kuperede terræn. Hotel Tarik skal vælges af dem der søger et lille hotel. Hotel Tarik er 3 stjernet – MEN vi giver det et plus, fordi vi synes det er noget helt særligt.
Værelser: Hotel Tarik består af 95 dbl. værelser. Alle værelser har soveplads, aircondition, tv, safetybox (mod betaling) og badeværelse med hårtører. Herudover er alle værelser med balkon / terrasse m. havudsigt.
Faciliteter: 24 timers reception, elevator, swimmingpool, restaurant samt cafe / bar.