Dreamplace Bocayna Village er et flot 4-stjernet hotel med udsigt til Atlanterhavet. Det er et mindre feriested, beliggende i udkanten af Playa Blanca og blot en kort gåtur fra stranden. Dreamplace Bocayna Village er kendt for, at være et roligt og afslappende sted. Hotellets område er super charmerende med bungalows i hvid, vulkansten og en skøn have med masser af flotte kaktusser. Hotellet har også et poolområde, der KUN er for VOKSNE, så man har mulighed for ro i solen samt poolen. Fra Dreamplace Bocayna Village er der kun 5 minutters gang til det lokale shopping center, Centro Comercial El Pueblo. Der er et busstoppested tæt på hotellet, som gør det nemt at komme til centrum. Ønsker man at leje en bil, så man kan udforske øen, kan hotellet være behjælpelig med det. Dreamplace Bocayna Village er meget kendte for deres store og veludstyret bungalows.
Værelser: Dreamplace Bocayna er et mindre resort, der består af bungalows. Opholdet er i deluxe bungalow på cirka 85 m2. Bungalowen er enkel og lyst indrettet. Bungalowen indeholder stue med spiseplads, sofa, tv, aircondition og safety-boks. Køkkenniche med bl.a. køleskab, el-kedel, ovn, mikroovn, brødrister og Nespresso kaffemaskine . Bungalowen indeholder desuden 2 soveværelser (det ene med dbl. seng og det andet med 2 enkeltsenge) og 2 badeværelser. Bungalowen har flot møbleret terrasse med solsenge, der er flot udsigt over området og i horisonten kan man se Atlanterhavet. Der er gratis wifi.
Faciliteter: 24-timers reception, restaurant, lobbybar, poolbar, swimmingpools og fitness. Der er mulighed for spa-behandlinger, sauna, leje af pool-håndklæder, vaskeri-service, billeje, parkering og booking af udflugter.