AluaSoul Palma Hotel

AluaSoul Palma Hotel er fantastisk beliggende ud til havet i Can Pastilla. AluaSoul Palma Hotel er 16+ hotel, hvilket skaber en helt særlig atmosfære på hotellet. Det helt unikke ved dette hotel er den skønne udsigt til havet, der kan ses de fleste steder fra på hotellet. Samtidigt er der blot få minutters gang til den lille marina i Can Pastilla. Vil man besøge storbyen Palma, er det en taxi tur på ca. 15 min. Det er også muligt at benytte bussen og nærmeste stoppested er ca. 500 meter fra hotellet. Strand, promenade, restauranter og barer – alt er lige udenfor døren.

Værelser: Opholdet på AluaSoul Palma Hotel, er ophold i hotellets dobbeltværelse m. havudsigt. Værelset er flot indrettet i klassisk middelhavsstil. Værelset er ca. 21 m2. og har tv, el-kedel, safetybox, minibar samt badeværelse m. brusebad og hårtørrer. Værelset har møbleret balkon / terrasse med havudsigt – havudsigten kan være side havudsigt. Der er gratis wifi på værelset.

Ønskes garanti for garanteret havudsigt – kan der betales for dette.

Faciliteter: 24 timers reception, elevator, restaurant, bar, cafe, swimmingpool og pool på taget. Herudover er der mulighed for wellness og fitness. Der er gratis wifi på hele hotellet.

OBS: Hotellets swimmingpool er lukket d. 01. november til 01. april