Beverly Hills Suites

Beverly Hills suites er et skønt resort med lejligheder. Byggestilen er typisk spansk og er inspireret af de hvide byer i Andalusien. Der er en rolig atmosfære omkring hotellet og samtidigt er alt indenfor gåafstand med ca. 1500 meter til centrum og 1000 meter til stranden. Beverly Hills suites er særligt for de aktive, da man bl.a. har mulighed for at spille tennis og squash, herudover har de andre skønne faciliteter bl.a. opvarmet swimmingpools, hvilket er meget efterspurgt på Tenerife. Nær Beverly Hills suites, finder man stort supermarked, der gør det nemt at handle ind, så man kan lave mad i lejlighedens køkken. Her har man et fantastisk udgangspunkt for en skøn ferie i Los Cristianos og et rigtigt dejligt sted til en langtidsrejse i Los Cristianos.

Værelser: Hotellet består af 242 rummelige lejligheder. Opholdet er i 2 værelses lejlighed (varierer i størrelse fra 50-67 m2.) i lejlighederne finder du aircondition, telefon, TV, safetybox (mod betaling), køkkenniche med elkedel, kaffemaskine, køleskab, kogeplader, ovn, mikroovn, brødrister. Der er opholdsplads med spiseplads og seperat soveværelse. Herudover har alle lejligheder badeværelse med hårtørrer. Der er gratis wifi i alle lejligheder. Der er balkon / terrasse til alle lejligheder.

Der er mulighed for tilkøb af havudsigt.

Faciliteter: 24 timers reception, swimmingpools, restaurant, snackbar, bar, gratis wifi, fitness. Herudover er der mulighed for tennis & squash. Der er møntvaskeri, så man nemt kan få sit tøj vasket.

OBS: Der er en del trappetrin rundt på resortet og ikke egnet til gangbesværet.