Stella Maris er et enkelt men godt 3 stjernet lejlighedshotel med flot udsigt til Middelhavet og den lange strandpromenade i Fuengirola. Her er alt uden for døren og med gåafstand til lystbådehavnen, restauranter, butikker og Fuengirolas hyggelige gader. Stella Maris er meget eftertragtet af vores kunder, da der her er lejligheder med havudsigt. Vi benytter som udgangspunkt, deres 1 værelses lejligheder med frontal havudsigt. Mange af vores kunder er dog glade for den rummelighed der er i de 2 værelses lejligheder. Stella Maris vælges af dem der gerne vil lave mad selv, men ønsker et lille sted og samtidigt meget bynært sted, lige ved stranden og promenaden.
Værelser: Stella Maris består af 77 lejligheder. Opholdet er i 1 værelses lejlighed og er med badeværelse m. hårtører, aircondition / varme, telefon, tv, safetybox (mod betaling), køkkenniche med kogeplader, køleskab, kaffemaskine, el-kedel, mikroovn og brødrister. Ved køkkenet er der lille spiseplads og i forlængelse af køkkenet kommer sovepladsen. Alle lejligheder er med balkon/terrasse og frontal havudsigt. Mulighed for opgradering til 2 værelses lejlighed. Alle lejligheder er med gratis wifi.
Der kan opgraderes til 2 værelses lejlighed. Her får man separat soveværelse og mere opholdsplads. Der kan ikke garanteres frontal havudsigt i de 2 værelses lejligheder, men der er garanteret side havudsigt.
Faciliteter: 24 timers reception, elevator, bar, swimmingpool. Gratis trådløst internet overalt på hotellet.