Princesa Playa er et hyggeligt ældre hotel med unik beliggenhed i hjertet af Marbella med kun 5 min. gang til den gamle bydel. Hotellet ligger på strandpromenaden med en skøn havudsigt og med kun 100 meter til et kæmpe udvalg af hyggelige restauranter. Hotellet er særligt egnet for dem, der ikke søger en masse faciliteter, men sætter pris på hygge og charme. Vores gæster sætter stor pris på dette hotel, grundet hotellets service og rolige atmosfære.
Værelser: Princesa Playa er et lejlighedshotel. Hotellet har 64 – 1 værelses lejligheder samt 36 – 2 værelses lejligheder. Lejlighederne er hyggeligt indrettet med en hjemlig atmosfære. De har alle spiseplads, sofa, lille køkkenniche med kogeplader, mikroovn og køleskab. Herudover har de alle aircondition / varme, telefon, tv, badeværelse, safety-box (mod betaling) og soveplads. Lejlighederne har terrasse med møbler og de fleste er med havudsigt. Gratis wi-fi i lejligheden. Der kan opgraderes til 2 værelses lejlighed med separat soveværelse.
Faciliteter: 24 timers reception, elevator, bar og restaurant. Hotellet har lille swimmingpool og solterrasse hvorfra man kan nyde den smukke udsigt over bjerge og det smukke hav helt til Afrika. Der er gratis trådløst internet på hele hotellet. Mulighed for parkering.