Oura View Beach Club 

Super flot hotel – direkte ud til Atlanterhavet.

Fantastisk hotel med en fantastisk beliggenhed. Ikke mange hoteller kan måle sig med dette. Dette hotel er i en klasse for sig selv og med masser af faciliteter både inde og ude. Hotellet har et kæmpe poolområde, hvorfra man kan ligge og nyde udsigten ud over Atlanterhavet. Et fantastisk sted at holde langtidsferie.

Værelser: Hotellet har 180 lejligheder. Lejligheden er på cirka 70m2 indholdene: Stue med sovesofa, telefon, tv, safety-boks og aircondition samt separat soveværelse med to enkeltsenge. I køkkenet finder man bl.a. te-/kaffemaskine, køleskab, mikrobølgeovn, ovn, komfur, brødrister og opvaskemaskine, der er spiseplads i forbindelse med køkkenet. Badeværelse med badekar, bruser og hårtørrer. Alle værelse har møbleret balkon/terrasse. Der er gratis wifi i lejligheden.

Faciliteter: 24-timers reception, restaurant, bar, udendørs swimmingpool, opvarmet indendørs pool, jacuzzi, fitnesscenter, bibliotek, parkering. Der er møntvaskeri og herudover er der mulighed for at benytte welness område, parkering, deltagelse i masser af arrangementer og spil. Afhængigt af sæsonen er der underholdning flere gange om ugen.