ON Aleta Room

Hotel ON Aleta Room er et 4-stjernet hotel med en fantastisk beliggenhed direkte ud mod middelhavet ved Almunecar. Med denne beliggenhed får du en utrolig udsigt udover vandet fra hotelværelset, men også imens man nyder et lækkert måltid i deres restaurant som peger ud mod vandet og stranden. ON Aleta ligger lige overfor Cotobro strand, så du er kun få skridt fra at kunne hoppe direkte i vandet eller nyde solens stråler på stranden. Ikke langt fra Hotel ON Aleta Room er der et busstoppested, som gør det nemt for dig at komme rundt. Du kan f.eks. komme ind til Almunecar centrum og nyde den gamle bydel, spise på en af de mange restauranter eller besøge byens butikker. Hotel ON Aleta Room har nogle rigtig lækre faciliteter som primært appellere til de voksne. De har f.eks. en fantastisk tagterrasse hvor du kan tage en dukkert i swimmingpoolen eller sidde i en af deres boblebade med en forfriskning fra baren imens du nyder udsigten over middelhavet.

Værelser: Hotel ON Aleta Room er et lille hyggeligt hotel som har 68 værelser fordelt på 5 etager. Opholdet foregår i deres dbl. værelse m. frontal havudsigt. Værelserne er moderne og stilfuldt indrettet. Værelset indeholder tv, minibar, aircondition og safetybox (mod betaling) samt et badeværelse m. hårtørrer. Herudover er der en møbleret balkon / terrasse med skøn havudsigt.

Faciliteter: 24-timers reception, elevator, lounge, bar, restaurant, swimmingpool, boblebad, fitnessrum, tagterrasse, og mulighed for gratis lån af cykel (op til 2 timer om dagen). Der er herudover mulighed for massage og parkering. Der er gratis wifi på hele hotellet.