Odissea Park

Godt lejlighedshotel beliggende i den stille ende af Santa Susanna og med flot udsigt til havet. Der er kun 100 meter til den flotte sandstrand. Hotellet er bygget i 2008 og fremstår nyt med gode lejligheder og fine faciliteter. Godt valg når man vil bo tæt på det hele uden for meget larm og med mulighed for selv at lave mad. Med kun 500 meter til toget er det nemt at komme omkring.

Værelser: Hotellet består af 65 lejligheder fordelt over 5 etager. Alle lejligheder har aircondition / varme, køkkenniche, mikroovn, køleskab, safetybox (mod betaling), tv, telefon og badeværelse. Herudover er der mulighed for trådløst internet. Alle lejligheder har balkon / terrasse som vender mod bjerge, pool eller havet.

Faciliteter: 24 timers reception, elevator, bar, swimmingpool, jacuzzi, bordtennis og lille butik. Herudover er der mulighed for internet og parkering.