Occidental Fuengirola

Occidental Fuengirola (tidligere Las Piramides) ligger med direkte udsigt til den flotte strandpromenade i Fuengirola. Når man bor på Occidental Fuengirola har man alt udenfor døren, strandpromenaden, små butikker, restauranter m.m. og med blot 700 meter til centrum så er alt indenfor gåafstand. Occidental består af 2 bygninger, og har derudover en have med en flot udsigt. Occidental Fuengirola har altid været utroligt efterspurgt, da der ikke findes mange hoteller i Fuengirola med denne placering og service.

Værelser: Occidental Fuengirola består af 316 værelser, der fordeler sig over 2 bygninger på hver 10 etager. Opholdet er i hotellets superior værelse, der er ca. 23 m2, lyst og moderne indrettet. Værelset har aircondition/varme, minibar, tv, telefon, samt badeværelse med hårtører. Der er gratis wifi på værelset samt møbleret balkon / terrasse. Mange værelser er med begrænset side havudsigt, men ønsker man garanteret side havudsigt, så skal der betales ekstra for dette.

Der kan opgraderes til deluxe værelse – disse værelser har garanteret side havudsigt og ligger på en af de øverste etager.

Faciliteter: 24 timers reception, elevator, swimmingpool (hotellets store swimming pool – åben fra og med april og til og med oktober), Mindre swimmingpool (November – marts opvarmet til omkring 22 grader), restaurant, bar og fitness. Der er desuden mulighed for parkering, samt leje af bil og cykler.