Hotel Andorra

Hotel Andorra er et charmerende og velplaceret hotel med lejligheder, midt i Playa de las Americas. Butikker, restauranter og barer finder du inden for blot 5 minutters gang. Kort sagt, så har du alt hvad du behøver, lige udenfor døren og med blot 1000 meter til centrum, så er der kort gåafstand til et endnu større udvalg. Stranden har du også nem adgang til med blot 600 meter. For golfentusiaster er beliggenheden ekstra attraktiv, da Las Las Americas golfbane ligger kun 500 meter fra hotellet, hvor du kan nyde en runde golf i flotte omgivelser. Hotel Andorra tilbyder en afslappet atmosfære med rummelige lejligheder, hyggeligt poolområde og gode faciliteter, der skaber de gode rammer for en god ferie. Hotellet er utroligt populært og meget velegnet til en langtidsrejse på Tenerife.

Værelser: Hotel Andorra har ca 100 lejligheder og opholdet foregår i deres 2 værelses lejlighed. Lejligheden er indrettet med seperat soveværelse og med opholdsstue hvor du finder sofa, TV, safetyboks (mod betaling) og bord med stole. Der er køkkenniche med alt du behøver bl.a. køleskab, mikroovn, kaffemaskine og kogeplade. Der er badeværelse med bidet og hårtørrer. Lejligheden har møbleret balkon /terrasse lejligheden.

Faciliteter: 24-timers reception, restaurant, swimmingpools (1 pool er opvarmet om vinteren), loungebar og poolbar. Hotellet har desuden et begrænset antal gratis parkeringspladser. Der er herudover mulighed for leje af cykel.

OBS: Der er ikke elevator i bygningen med 2 værelses lejligheder.