Gran Castillo Tagoro family & fun

Bedre beliggenhed findes næsten ikke i Playa Blanca, end dette 5 stjernet hotel – Hotel Gran Castillo. Denne oase er indrettet i lyse jordfarver, som er med til at skabe en rolig og afslappende atmosfære. Her bor man tæt på nogle af øens smukkeste strande, og udenfor døren finder man et hav af restauranter, cafeer og barer. Et stenkast fra hotellet finder man den populære og livlige strandpromenade, går man lidt videre på opdagelse finder man Marina Rubicón, hvor der også er et bredt udvalg af cafeer, restauranter, barer og shopping. Søger man et hotel med mange aktiviteter, forskellige spisemuligheder, barer og festlig stemning, sammen med gæster i alle aldre, så kunne Gran Castillo være et rigtig godt bud. Der er simpelthen noget for en hver smag. Hotellet har desuden et voksenområde med pool, solsenge og en mindre bar til at stille tørsten, her indbydes til ren afslapning i ro fra omverdenen.

Værelser: Hotel Gran Castillo Tagoro består af 327 værelser, fordelt på 4 etager, i 4 bygninger. Opholdet er i et Superior værelse på ca. 56m2 og med den størrelse, minder det mere om en suite end et værelse. Indretningen er lys og klassisk. Værelset har et sofaområde, minibar, TV, kaffe/ the faciliteter, aircondition, safetybox samt stort badeværelse med både brusebad, badekar og hårtørre. Værelset har møbleret terrasse. Der er gratis wifi på værelset.

Der kan tilkøbes havudsigt.

Faciliteter: 24 timers reception, elevator, stort swimmingpool område med bla. seks saltvandspools, hvoraf de fem er opvarmet om vinteren, fitnessrum og minimarked. Herudover er der mulighed for aerobic, beachvolley, bordtennis, wellness, massage, frisør samt bil og cykelleje. Receptionen er desuden behjælpelige med at booke udflugter, og mod et depositum kan man leje pool håndklæder. Er man til livagtige biografoplevelser, så kan dette oplevelse i hotellets 5D biograf. Der er gratis parkering og gratis wifi på hele hotellet.