Castillo del Sol består af store lejligheder med masser af lys og en skøn udsigt. Hotellet er blevet renoveret, så man får et rigtigt godt produkt for sine penge her. Hotellet er desuden søster til naboen (Servatur Casablanca), og man må derfor også benytte deres faciliteter (kun for voksne). Overfor Castillo del Sol finder man trapperne ned, så på 5 min. er man nede ved butikker og restauranter. Skal man i det nye store shoppingcenter, så er det en gåtur på blot 10 min. Fra Castillo del Sol, er der gåafstand til Puerto Ricos marina og strand, samt byens mange restauranter m.m. Lejlighederne er rummelige og med en god terrasse. Vores kunder er meget glade for stedet og nyder den rolige stemning samt voksne atmosfære, men mest af alt nærheden til bunden af byen samt stranden.
Værelser: Castillo del Sol består af lejligheder. Man bor i 2 værelses lejlighed på ca. 35 m2, med separat soveværelse. Alle lejligheder har køkkenniche med køleskab, kogeplader, el-kedel, mikroovn samt opholdsplads med TV (mod betaling ), safetybox (mod betaling ) samt aircondition (modbetaling). Herudover er der badeværelse med brusebad. Alle lejlighederne er med god rummelig terrasse og nogle er med havudsigt (kan ikke bestilles eller garanteres). Der er gratis wifi i lejligheden.
Faciliteter: 24 timers reception, elevator, restaurant, poolbar, swimmingpool (opvarmet vinter), solvogne og parasoller, minimarked og vaskeservice. Der er underholdning og aktivitetsprogram både i dag- og aftentimerne og der er mulighed for at spille billard, bordtennis eller at leje cykler eller bil. Der er gratis wifi på hele hotellet.