Store lejligheder – direkte ud til vandet.
Bluebay Beach Club Resort er beliggende i området Bahia Feliz ved San Augustin. Hotellet har en flot beliggenhed ud til havet og de fleste lejligheder har havudsigt. Lejlighederne er flotte og med alt det udstyr man behøver for en god ferie. Der er kun 700 meter til centrum af Bahia Feliz, hvor man finder lidt restauranter og et lille butikscenter. Det er muligt at tage den lokale bus, der kører til Playa del Ingles.
Værelser: Hotellet består af 158 lejligheder fordelt over 6 etager. Alle lejligheder er ca. 42 m2 og har alle tv med gratis kanaler og mulighed for at tilkøbe ekstra, telefon, aircondition, opholdsplads, radio, safetybox (gebyr), køkkenniche m. mikroovn, kogeplader & køleskab. Herudover er der separat soveværelse samt badeværelse med hårtørrer. Alle lejligheder har balkon/terrasse og de fleste er med havudsigt. Det er muligt at opgraderer til superior lejlighed – her får man en større lejlighed, ca. 66 m2 og det giver ekstra plads i opholdsrummet.
Faciliteter: 24 timers reception, elevator, bar, restaurant, swimmingpool, jacuzzi, poolbar, cafe, minimarked, fitness, dart. Derudover er der mulighed for internet, billard, bordtennis og spa. Der er gratis parkering ved hotellet. Wifi mod betaling. Der er vaskeri, hvor man kan benytte vaskemaskiner og tørretumblere mod betaling.