Marbella er beliggende ca. 1 times kørsel fra lufthavnen.
Her er velholdt, flot, en hyggelig promenade samt skønne strande. Stemningen
i Marbella er anderledes end i de andre byer. Restauranterne er en anelse pænere,
her er knap så mange turistbutikker og spanierne fylder godt i bybilledet. I
hovedgaden finder man modebutikker som Zara, Mango og lign. Går man langs promenaden
finder man diverse turistbutikker og et bredt udvalg af restauranter. Det hele i en
helt unik blanding, der får byen til at virke oprigtig og charmerende. Får
man lyst til lidt sødt, så besøg en af byens churreria. Her får
man de lækreste churros (spanskrør) man kan tænke sig.
Et kapitel for sig selv er dog Marbellas gamle bydel. Bevæger man sig blot
et par 100 meter væk fra promenaden, kommer man til den gamle bydel. Det er
hvidkalkede bygninger, snævre gader, blomster patioer og brosten. Her er liv,
hygge og en unik stemning man ikke finder mange steder. På appelsintorvet kan
man hygge med en sangria midt på dagen og om aftenen emmer det af liv i de mange
små bodegaer gemt i de snævre gader. Det er også i denne del af
byen man kan være heldig, at opleve skønne flamenco shows. Den gamle
bydel byder også på shopping. Her er masser af unikke butikker med spansk
keramik, smykker, tøj og sko.