Puerto Resort

Blue Sea Puerto Resort byder på et super hyggeligt hotel med en skøn frodig have. Der er ca. 1,5 km. gåafstand til saltvandsbassinerne i Puerto de la Cruz samt 2 km. gang til den gamle bydel. Blue Sea Puerto Resort er et efterspurgt hotel, da de byder på masser af skønne faciliteter, flere pools inkl. en indendørs opvarmet pool (vinter). Derudover er prisen på Blue Sea Puerto Resort, super fornuftig og derfor spiselig for de fleste. Hotellet roses generelt for den hjemlige atmosfære samt den gode service.

Værelser: Blue Sea Puerto Resort har mange værelser, da hotelnavnet egentligt dækker over 2 hoteller, der deler faciliteter. Værelserne kan derfor også varierer i udseende samt indretning. Opholdet er i dbl. værelse og alle dbl. værelser er af ældre dato, men hyggeligt og varmt indrettet. Tiltrods for, at opholdet er i dbl. værelse, så er det en god størrelse værelse. Værelset har tv, aircondition, minibar, safetybox (mod betaling) samt badeværelse m. hårtørrer. Værelset har balkon / terrasse og alle værelser har gratis wifi. Der kan tilkøbes havudsigt.

Faciliteter: 24 timers reception, elevator, bar, pool bar, restaurant, swimmingpool, opvarmet indendørs swimmingpool (vinter: november – april) og fitness. Herudover er der mulighed for tennis, bordtennis, fodbold, basket, petanque samt Spa. Der er gratis wifi på hele hotellet.