Kreta er den største græske ø, på størrelse
med Sjælland og den femte største ø i Middelhavet. Den byder på
mere end 150 km sandstrand og smukt blåt vand. Øen er bjergrig og
består af hele 4 bjergkæder. Denne pragtfulde ø har masser af spændende
udflugtsmål. Heriblandt kan nævnes: Europas eneste naturlige palmelund,
Samariakløften, dødens dal, vingårde, peza-dalen og meget mere
Overfladisk set forekommer Kreta meget græsk. Men ved nærmere
bekendtskab ses det, at øens kultur er noget for sig selv. Kreta blev først
en del af Grækenland i 1913 – før det har romere, byzantinere,
romere, venetianere og osmaner regeret på øen, hvilket har givet øen
masser af kulturelle skatte og historier at vise og fortælle.
Kreta
har typisk middelhavsklima, hvor sommeren er varm og tør, mens vinteren som
oftest har ret mild med regn. Særligt forår, forsommer, sensommer samt
efterår er at foretrække og her ligger temperaturen på 20 - 28 grader.